Velkommen til Advokatfirmaet Scheibel I/S

Advokatfirmaet Scheibel hjælper med løsningen af alle juridiske problemer indenfor erhvervs-, privat, og boligret, ligesom vi har en stor inkassoafdeling, som bistår penge-, realkreditinstitutter, boligselskaber og øvrige virksomheder med at inddrive deres tilgodehavender.
Vi beskæftiger i alt ca. 20 medarbejdere, herunder 9 jurister. Den daglige ledelse foretages af vores direktør - advokat Anne Broksø. Vi har intern specialisering, der sikrer, at det altid er bedste mand, der er på opgaven. Vi har centralt beliggende kontor på Torvet i Hillerød.
Advokatfirmaet Scheibel er blandt medstifterne og en del af Ret & Råd kæden - Danmarks største advokatkæde. Vi kan herfra trække på yderligere ca. 500 kollegaer, heraf ca. 200 jurister indenfor alle juridiske områder og med et internationalt netværk.
I vores erhvervsafdeling beskæftiger vi os primært med selskabsforhold, herunder virksomhedsoverdragelser/generationsskifte, juridiske tjek af virksomhedens kontrakter, rekonstruktion af virksomheder ligesom vi fører mange rets- og voldgiftsager.
I vores privatafdeling hjælper vi mange med at gennemføre separation/skilsmisse og bodeling. Vi opretter mange testamenter, specielt efter ændringen af arveloven pr. 1.1.2008 og vi fører mange retssager, herunder sager omfattet af fri proces og retshjælp via et forsikringsselskab.
Vi har i privatafdelingen er specialenhed – erstatningsretafdelingen, hvor flere jurister udelukkende beskæftiger sig med dette område.
Vores boligafdeling hjælper med køb og salg af fast ejendom, herunder på tvangsauktion samt repræsenterer såvel udlejere som lejere, uanset om det er erhvervs-, bolig- eller almen lejeloven, der regulerer parternes forhold. Vi fører også i boligafdelingen mange retssager.
Vores inkassoafdeling hjælper med at inddrive virksomhedens tilgodehavender og har stor ekspertise med pant i fast ejendom og dermed med tvangsauktioner.
Vi glæder os til at hjælpe dig – velkommen til advokatfirmaet Scheibel.
Der afsiges af de danske domstole mange domme, som kan have interesse for andre end de involverede parter.
Sager, domme og ny lovgivning kommenteret af Advokatfirmaet Scheibels jurister ses her.
Aktuelle artikler, hvor kontorets jurister er citeret.
Anne Broksø er citeret i "Arvinger risikerer at ende i gældsklemme" (Jyllandsposten)
Flere danskere dør med gæld (Jyllandsposten)
|